
Som jeg skrev på www.dkjug.dk
Velkommen til DKJUG Odense.
Jeg har meldt mig på banen til at organisere starten på JUG Odense - men den rolle vil jeg egentlig lade være ganske kortvarig.
Kortvarig fordi jeg vil stå for at arrangere det første møde vi afholder men så synes jeg faktisk at vi på det første møde skal finde ud af hvem der vil bidrage med hvad og hvorfor.
Der har allerede nu været utroligt mange positive henvendelser fra folk med mange erfaringer og et ønske om at bidrage så det synes jeg bestemt vi skal benytte os af og derfor tage udgangspunkt i at min rolle i sær bliver som fødselshjælper.
Mvh.
Ronni K . G. Christiansen
Hvem er jeg?
Jeg hedder som det også fremgår Ronni, er 33 år og er ejer og direktør i redWEB ApS som bl.a. driver redWEB, redHOST og redCOMPONENT. Herudover har jeg 4 unger derhjemme og en bedre halvdel som styrer hjemmet med hård hånd, imens jeg arbejder med Joomla 100 timer om ugen ca.
Jeg er vel i praksis en af de mennesker i DK der har arbejdet mest med Joomla og fokusere bl.a. også på området som f.eks. Joomla SEO hvilket jeg også underviser i på IBC i Kolding.
Det glæder mig overordentligt at vi er ved at etablere nogle gode og aktive JUGs rundt omkring i Danmark og jeg håber på at vi her i brugergruppen i Odense kan få nogle rigtige hyggelige timer sammen
